Next Door

Holgaard Arkitekter har tegnet otte minimalistiske rækkehuse på hver 157 m2. Udvendigt er de beklædt med hvide fliser, og kvalitetsmaterialer er anvendt over alt. Blandt andet flotte hvide gulve i stueplan og douglas plankegulve på 1. sal.

Vinduer fra gulv til loft i hele stuens bredde skaber åbenhed og transparens. Stueetagen indeholder ét stort multirum med køkken⁄alrum og stue i ét, gæstetoilet og udgang til den store terrasse. På 1. sal er der fire gode, store værelser med franske altaner samt badeværelse.

Next Door er på alle måder et vellykket byggeri med en rigtig god beliggenhed.